Ny kunst om hospice skænket til Hospice Sydvestjylland
Hospice Forum Danmark, der er fællesforeningen for samtlige hospice i Danmark, har givet esbjergkunstneren Lotte Lambæk en udfordring i at male nogle af de stemninger og temaer, der gør sig gældende i arbejdet med hospicesagen og som kan være svære at fange i et enkelt foto.
I Hospice Forum Danmark er man meget begejstrede for resultatet, som organisationen glæder sig til at bruge i dens arbejde for at udbrede kendskabet til hospice.
Hospice Forum Danmark har haft fornøjelsen af at aflevere ti af originalværkerne til Hospice Sydvestjylland, hvor de fremover skal bo. Og på Hospice Sydvestjylland er man begejstrede for værkerne.
Hospice Forum Danmark sender en stor tak til Johan Hoffmann Fonden, der har ydet en fornem støtte til, at projektet har kunnet gennemføres.