Alting har sin tid - Efterårsmøde den 12. november 2014
Oplev Anders Agger fortælle om udsendelserne "Livscycklus", "Tro, håb og IKEA", portrættet af drengene på Herlufsholm Kostskole, "Annemad" sammen med Anne Hjernøe, "Bag om kongefamilien" som flue på Kongehusets vægge og "Sømanden og juristen" fra Anker Fjord Hospice i Hvide Sande.
Anders Agger har også gjort sig positivt bemærket som reporter ved Tv-avisens søndagsmagasin. Nu er Anders Agger tilknyttet Dokumentargruppen i DR.
Anders Agger kom tæt på døden.
Stærkest står formentlig serien "Sømanden og Juristen" fra Anker Fjord Hospice i Hvide Sande, hvor Anders Agger fulgte døende mennesker. Anders Agger er kendt for sine indfølende dokumentarprogrammer, og han har nok aldrig været tættere på livet, end da han lavede denne udsendelse. Anders Agger siger bl.a. om denne udsendelse: "Det har været en grænseoverskridende oplevelse og indimellem svært, fordi jeg har brugt sider af mig selv, som ikke har noget med journalistik at gøre. Altså at sidde ved siden af Per til sidst, mens sygeplejersken holder ham i hånden og siger: "Du må gerne give slip, Per"…
Anders Aggers jyske dialekt er tæt beplantet med sprogblomster. Vi kender Anders Agger som TV-journalisten, der med sin evigt rolige og behagelige stemme fører os rundt blandt menneskeskæbner i det så berømte udkants-Danmark. Anders Agger kommer rundt – både geografisk og i livets udkanter. Det være sig Herlufsholm, lige lukt ind i døden, Sveriges IKEA, Det danske Kongehus eller det forblæste Vestjylland.
DR-journalist Anders Agger er én af de få, der mestrer det stille og alligevel får sagt så meget.
Oplev Anders Agger og få en eftertænksom oplevelse med hjem.